Louis Poulsen

Louis Poulsen er Danmarks ældste belysningsfirma. Firmaet stammer tilbage fra 1874, men det var først i 1924, i forbindelse med en udstilling i Paris for dekorativ kunst, at man indledte samarbejdet omkring lamper med Poul Henningsen. PH´s lamper vinder guld på udstillingen, og efterfølgende sælges de videre til detailmarkedet. I dag er Louis Poulsen meget mere end PH lamper, men det er stadig dem, vores kunder primært forbinder med Louis Poulsen´s navn.

Louis Poulsen Lighting A/S’s mission er at designe og markedsføre unik belysning I form af produkter, som skaber atmosfære for mennesker og armaturer. Produkterne skal være udført i et funktionelt design og af høj kvalitet.

Louis Poulsen Lighting A/S’s vision er, at når der ønskes unik belysning, så skal Louis Poulsen være den foretrukne partner og brand.

Louis Poulsen Lighting tilbyder i samarbejde med kunder og professionelle partnere rådgivning, planlægning og produktudvikling over det meste af verden.

Louis Poulsens belysningsfilosofi, der er sammenfattet i ordene funktion, komfort og atmosfære, og tillige med firmaet 4 kerneværdier, de 4 P’er: Partner, Passion, Performance og Pulse er det basale grundlag for både det interne og eksterne samarbejde. Igennem årene har det vist sig at være en kernekompetence for Louis Poulsen, ikke blot at optræde som en leverandør, men også som partner i utallige projekter over hele verden. Den fælles succes er en af årsagerne til vores nuværende position i markedet.