LightYears Lamper  -  LightYears Pendler

Lys er en forudsætning for liv. Uanset om det gælder livet i det store perspektiv eller helt konkret i den individuelle bolig. Af samme årsag er det naturligt at stille krav til de lamper, vi omgiver os med.

Hver enkelt lampe skal først og fremmest sikre et funktionelt lys, men samtidig være en æstetisk oplevelse at se på, hvad enten den er tændt eller slukket.

Ud fra den betragtning er virksomheden LightYears skabt. En virksomhed, der udfordrer måden at tænke, udvikle og opfatte lys på. 

For LightYears er begrebet innovation ikke blot en floskel, men et mantra der kendetegner hele deres organisation. Viljen og evnen til at føre de bedste ideer ud i livet udspringer af LightYears mål om at udvide opfattelsen af funktionel og æstetisk belysning. LightYears arbejder målrettet med at udvikle lamper, der sætter nye standarder for begreberne design og kvalitet. På forhånd er niveauet sat højt og LightYears samarbejder derfor med en række af de dygtigste og mest visionære arkitekter og designere.